Antimakassar

Bea, ophavskvinden til dette mønster, siger:
Jeg har fået dette mønster fra min mor. Hun lavede masser af disse hexagoner, og de kan bruges til en masse ting; lav en enkelt til bordskåner, sæt 6 sammen til en lille dug, lav et sæt med 3 gange 9 sammenhæklede felter, som på fotoet, og man har et antimakassarsæt...bliv ved med at hækle, og man har måske til et sengetæppe!

Materialer:
Hæklenål str. 1,8 mm
Hvidt (eller valgfri) merciseret bomuld

Instruktioner:

Motiv (hækl 3x9 stk. til et helt antimakassar-sæt):

Hækl 6 lm, saml med km til en ring.

1. runde: Hækl 3 lm (tæller som 1. stm), 23 stm i ringen, saml med km til øverste af de 3 første lm. (24 stm)

2. runde: Hækl 3 lm (tæller som 1. stm i resten af opskriften), 3 stm i samme mellemrum, * 2 lm, spring 3 stm over, 4 stm i næste stm, gentag fra * 4 gange, saml som tidligere. ( 6 4-stm- grupper)

3. runde: Km i næste 2 stm, 3 lm, stm i næste stm, 4 stm i 2-lm mellemrum, * 2 lm, spring 2 stm over, stm i næste 2 stm, 4 stm i 2-lm mellemrum, gentag fra * 4 gange, saml.

4. runde: Km i næste 2 stm, 3 lm, stm i næste 3 stm, 4 stm i mellemrum, * 3 lm, spring 2 stm over, stm i næste 4 stm, 4 stm i mellemrum, gentag fra * 4 gange, saml.

5. runde: Km i næste 2 stm, 3 lm, stm i næste 5 stm, 4 stm i mellemrum, * 3 lm, spring 2 stm over, stm i næste 6 stm, 4 stm i næste mellemrum, gentag fra * 4 gange, saml.

6. runde: Km i næste 2 stm, 3 lm, stm i næste 7 stm, 4 stm i næste mellemrum, * 3 lm, spring 2 stm over, stm i næste 8 stm, 4 stm i mellemrum, gentag fra * 4 gange, saml.

Fortsæt således i det angivne mønster i 8 runder ialt, eller til ønskede størrelse. Som den vises på fotoet, er der 12 runder.
Bliver motivet for stort, kan der tilføjes en ekstra lm mellem stm-grupperne.

Samling:
Læg motiver sammen ret mod ret, og hækl eller sy dem sammen ved at samle de ydre løkker i maskerne op, og lade hjørneløkkerne være fri, for at opnå hexagonformen.
Skal formen være som på fotoet samles 6 motiver omkring et midtermotiv, hvorefter der sættes et motiv på i hver ende.

Kant:
Picot: 5 fm, (3 lm, km i fm). Hækl 5 fm, 1 picot hele vejen rundt, saml i starten af kanten med km.
http://www.cei.net/~vchisam/groovy/B-772.html
sitemap